Nogle små, synes jeg, fine billeder fra den forgangende weekend. Jeg nød min weekend i fulde drag. Lørdag morgen vågnede jeg af fugle kvidren, og solen der skarpt ramte min rude. Klokken var 06.00 og himmelen viste et fantastisk syn for mine øjne. Jeg var så tidligt oppe, fordi jeg skulle på arbejde. Noget jeg i øvrigt slet ikke har fået fortalt, jeg har fået job i Emmerys i Lyngby, som jeg er utrolig glad for allerede. Fiskehejren mødte jeg på min familie-gå-tur rundt om Lyngby sø efter arbejde.
Lørdag aften tog jeg til Hillerød og mødtes med søde Alberte. Vi baksede noget hurtigt og super lækkert mad sammen - bla. denne fine salat. Vi fik set lidt Pretty Little Liras, simpelthen den bedste serie der findes. En bedre lørdag kunne jeg ikke ønske mig. Søndag tog jeg fra A til Charlottenlund og trænede med mutti. Derfra direkte videre til fødselsdag hos min søde fætter Frederik, som blev 6 år, hvor jeg også blev forelsket i min lille nye kusine Alba. Har aldrig set noget så kært før. Også fik vi selvfølgelig en fuldstændig fantastisk kage.
Jeg sluttede søndagen af over en kande te og en Milo.
En helt masse tekst fra en rar weekend. Nu glæder jeg mig bare til fredag, hvor påskeferien står for døren.
Håber I alle har nydt weekenden!
//Hugs